Af Christian Raun

Fritidsbeskæftigelse kan være så meget. Man kan gå rundt og slå til en lille kugle, rende ophidset

rundt og sparke efter en bold, eller blot stå og råbe dertil. Gå til klassisk koncert eller lytte til
Heavy Metal. Men man kan også samle

Chakotens Årsfigur 2005, en Hestgarder
1848 i samlet og bemalet stand.

på og bemale såkaldte “tinfigurer”, som i dag ofte er produceret i alle mulige andre materialer. De figurer, der vises på denne udstilling, er alle fremstillet eller bemalet af mennesker, der har valgt “militær i miniature” som deres fritidsinteresse.
En hobby, som deles med mange over hele verden og hvor – hvis man endnu ikke selv er så dygtig, at man kan skabe sine egne figurer – kan købe i tusindvis af forskellige figurer fra alle
perioder – fremstillet over hele kloden. Den mest almindelige størrelse for en sådan figur er 54 mm, en størrelse som kommer fra de hedengangne engelske Britains legetøjssoldater, som vel også er nutidens samlerfigurers “moder”.

Rundmassive figurer til egenbemaling er noget temmelig nyt. Det startede omkring 1960 i England. I dag er der figurer i alle størrelser fra 6 mm til 20 cm eller regulære buster. Materialerne går fra tin over forskellige ugiftige metallegeringer til diverse plastiktyper og resin. Udbuddet er enormt og kvaliteten stadig stigende. Gamle udgåede figurer bliver samlerobjekter Der er noget for enhver smag og prisklasse.

Her ses delene til Chakotens Årsfigur 2005,
inden den samles.

En sådan lille figur leveres ofte som et lille samlesæt, hvor man først må fjerne eventuelle grater og ujævnheder med en lille fil eller skarp kniv. Herefter limes de forskellige dele sammen og figuren renses for overfladefedt, grundmales, hvorefter man kan bruge timer og dage på at få alt bemalet korrekt og i den stil, man finder bedst. Ikke to bemaler nøjagtig samme figur ens.
Normalt er der en lille malebeskrivelse eller farvebillede med, men derudover findes i dag et hav af bøger med uniformsoplysninger, f.eks. de engelske Osprey hæfter. Snart begynder man at tænke på at forbedre eller ændre detaljer på sådanne købefigurer, og så begynder nærmere studier af
våben og uniformer, samt ikke mindst hovedbrud med hvorledes man bedst ændrer og tilføjer diverse detaljer. Man kan måske bruge dele fra andre figurer, eller man kan fremstille selv,
man kan skabe meget – ja det meste – med såkaldt “Putty” – plastiske tokomponentstoffer.
Der findes flere forskellige, alle med forskellige egenskaber. Disse materialer er oprindelig fremstillet til blikkenslagere, og de redskaber man bruger er gerne fra tandlægeverdenen. Alt kan bruges. Det gælder blot om at være kreativ.

Bemaling foregår oftest med vandbaserede og ugiftige acrylfarver (f.eks. de spanske Vallejo), men nogle sværger stadig til terpentinbaserede olie- eller alkydbaserede malinger – alle har fordele og ulemper. Igen – alt kan bruges. Vil man selv fremstille sine egne figurer – og hvorfor ikke – så laver man først et skelet i ståltråd, eller køber et sådant, så figuren får de rette proportioner. Herefter er det “bare” først at bygge kroppen op og så klæde den på.
De første par forsøg kommer nok for de fleste til ikke at ligne det, man havde drømt om men hen ad vejen opdager man, at det ikke er så svært at få rimelige resultater, selv om man må erkende
at for at nå topresultate, ja så kræver det mest hårdt slid og så lidt talent.

Hvis man selv laver sine figurer, starter
man med et simpelt ståltrådsskelet, bøjet i
nogenlunde den stilling, man ønsker figuren.
Figuren bygges op i modellermasse.

Først en simpel krop med markerede led.
Derefter modelleres tøj og udrustning i den
rækkefølge, man ville tage det på i virkeligheden.

Når man så har sin figur færdig, skal man til at støbe. Også her er verden gået fremad, idet man med silicone-gummi rimelig nemt – kræver dog lidt øvelse – kan lave forme, som giver perfekte gengivelser i metal. For at få det hele så korrekt som nu muligt,- og det er jo et af målene – så er der som ovennævnt megen litteratur på diverse sprog, men alligevel kan det være svært lige at finde den oplysning eller det billede man mangler. Her kan man have stor fordel af at være medlem af en samlerforening som Chakoten, hvor der ofte er en, der ved “noget” eller kan pege i den retning man skal søge i bøger, arkiver osv. Vejledninger omkring støbning, bemaling osv. kan man finde både i bøger og på nettet.

Modellerredskaberne kan være alt fra den almindelige modellerpind til tandlægeredskaber for de fine detaljer. Malingen er acryl eller olie alt efter temperament, og penslernes størrelse går helt ned til de superfine 10/0.

Figurer og alt hvad der ellers hører til hobbyen, kan man købe i f.eks. nedenfor nævnte butikker. Disse butikker er tillige samlingssted for andre entusiaster udi hobbyen, så dels kan man komme af med sine penge på de nævnte adresser, dels få mange nyttige tips og opbyggelige samtaler med andre besøgende og ikke mindst indehaverne. Det er sande hobbyforretninger med hver deres speciale. Desuden er der internetbutikker med et stort udvalg af figurer og tilbehør, som ikke er i handelen herhjemme. På internettet er det også muligt at finde debatsider og hjemmesider om
figurer og modelbygning.