Vagtskifte med Livgarden til Fods på Amalienborg 1809
Fra Selskabets start har der været en naturlig sammenhæng mellem interessen for militærhistorie, herunder våben og uniformer, og krigsspillet, der har sin oprindelse i den traditionelle officersuddannelse. Allerede i Selskabets tidlige år udviklede modelproduktion og – bemaling, af de dengang så populære 30mm flade figurer, sig til en vigtig aktivitet. Oprindeligt var krigsspillets regler enkle, men tog med tiden til i detaljeringsgrad, og selve spillene kunne vare op til flere dage. Figursortimentet til såvel udstillingsbrug som spil er siden vokset i omfang; og mulighederne for at arbejde med og anvende figurer, der repræsenterer Danmarks krige, har nået et højt kvalitetsniveau.
Fremstilling af figurer foregår i stor udstrækning kommercielt, men også privat og individuelt. Hovedmaterialerne for den færdige figur er tin, resin og plastik, men den tradionelle firgur er en tinfigur eller tinsoldat.
Figurtyperne, som gerne udstilles, er tinfiguren – stor eller lille, samt legetøjs- og krigsspilfiguren. De store figurer er meget iøjnefaldende, fordi der vil være lagt rigtig mange arbejdstimer i at nå til det ønskede resultat. De noget mindre legetøjs- og krigsspilfigurer er velegnede til at anskueliggøre massevirkningen i militære optrin.
Figurtemaet indgår som et fast tema i medlemsmøderne, og Selskabet afholder årligt en figurkonkurrence. Fra tid til anden medvirker Selskabets medlemmer i udstillinger af modelfigurer og dioramaer.
Modelproduktion Modelbemaling Modelprojekter Jubilæums Gallerier