Ny bog beskriver de amerikanske Sherman kampvogne og efterfølgeren Pershing i kampe mod de tyske Tiger kampvogne
Anmeldt af Simon Papousek
I efteråret 1944 maste de allierede styrker i Vesteuropa de tyske forsvarere ud af Frankrig og Benelux-landene. I nord rykkede de anglo-canadiske tropper frem, mens amerikanerne rykkede ind sydfra, i retning mod Ruhr-distriktet. De allierede stod på tærsklen til Tyskland. Et angreb i netop Ruhr-distriktet ville desuden nedsætte tysk våbenproduktion betragteligt og i øvrigt skade så meget af den kritiske infrastruktur, at det amerikanske angreb og tyske forsvar forventeligt ville blive voldsomt.
Sherman tanks advancing towards Vire Normandy 2 August 1944 (foto fra: US National Library)
M4 Sherman kampvognen var de allieredes mest udbredte kampvogn. Kampvognen blev navngivet efter den kendte general under Den amerikanske Borgerkrig, William Tecumseh Sherman
Selvom der i efteråret knap var gået et halvt år, siden de allierede var gået i land i Normandiet, havde de tyske styrker bidt effektivt fra sig, og flere gange var fronten på nippet til at briste for de allierede. Men med en utrættelig indsats lykkedes det at bryde ud af det kritiske område i Normandiet, og de allierede styrker kunne efterfølgende sværme ud i Frankrig og befri Paris i slutningen af august.
”Spearhead” handler om en amerikansk kampvognsbesætning, tilhørende 3rd Armoured Division – også kaldet Spearhead. Ud over besætningen spiller kampvognen sin naturlige rolle i fortællingen.
Kampvognen er til at begynde med den ikoniske Sherman, der trods sin ringe bevæbning og lette pansring – i forhold til den tyske modstander – blev produceret i et så vanvittigt antal og med så stor hast, at selv den tungeste kaliber ikke kunne hamle op med antallet af Shermans, der blev sendt i kamp. Besætningerne forbedrede efter bedste evne pansringen af deres Shermans, enten ved at svejse stålplader på siderne, eller ved at beklæde fronten og siderne med sandsække og træstolper spændt på.
Bevæbningen
Selve bevæbningen undergik også forskellige forandringer: Kaliberen på den oprindelige 75mm kanon blev væsentligt forbedret, og besætningen kunne efter forgodtbefindende selv montere ekstra maskingeværer til nærkamp og som luftværn. I kraft af det høje antal og den relativt simple motor og generelle vedligeholdelse kunne reservedele hurtigt skaffes fra andre ødelagte Shermans, ligesom den var hurtig at lære at køre. Både motor- og køregenskaberne var søgt efterlignet fra landbrugsmaskiner og lastbiler fra den civile trafik, idet det primært var hér, besætningerne blev rekrutteret fra. I det hele taget var Sherman en glimrende kampmaskine.
Men til trods for alle modifikationer, forblev den sårbar over for den tyske kampvognspark. Og efter flere år som standard kampvogn for de allierede var scenen nu gjort klar til et generationsskifte. Pershing-kampvognen blev introduceret for de amerikanske styrker hen mod slutningen af 1944 og erstattede i større omfang den slidte vognpark fra og med 1945.
”Spearhead” handler om netop denne overgang, og hvordan besætningen tog imod forandringen. Endelig havde de en maskine, som kunne matche de tyske kampvogne.
I
M26 Pershing preparing to cross the Rhine 1945 (Foto fra US National Library)
”Spearhead” er det navnlig kampene i Köln og efterfølgende i Paderborn, som danner baggrunden for historien. Læseren følger besætningen, både når der er fred og ro mellem kampene, og de intense øjeblikke, hvor kampen raser. Forfatteren Adam Makos evner på fortræffelig vis at fortælle om rygmarvsreaktionen hos besætningen, når der skal lades, sigtes og affyres mod fjenden, med sans for det dramatiske. For hvad nu hvis man bliver ramt først, eller man rammer ved siden af?
Læseren får også lov til at komme over i de tyske Tiger kampvogne. Her følger man ligeledes unge mænd og deres pludselige konfrontation med hærdede og erfarne kampvognsbesætninger. Både dem, der er i ens egen vogn, såvel som amerikanerne. Unge mænd – eller rettere drenge – som hidtil har bidraget til krigsindsatsen med tjeneste bag fronten. Nu befinder de sig direkte i skudlinjen. Og det er virkelig godt fortalt.
Kampe i Køln
Et af højdepunkterne i bogen foregår i Kølns sønderskudte centrum. Her følger man besætningen og hvordan de sniger sig ind på en tysk Panther. Det lykkes for Pershingen at ramme og ødelægge Pantheren, og netop denne sekvens er blevet foreviget på film af Jim Bates. Bates var tilknyttet 3rd Armoured Division som fotograf og var under det beskrevne angreb placeret i en bygning, så han havde fuldt udsyn til Pantheren og det, der var ved at ske. Den dramatiske 48 sekunder lange sekvens af Pantheren, der bliver ramt, og dets mandskab, der kravler ud og søger dækning, kan findes på nettet. Jim Bates vandt en Bronze Star for sit arbejde som fotograf, ikke mindst på grund af netop denne film.
Forfatteren Makos har fundet frem til personerne og deres erindringer. Både de skrevne såvel som de mundtlige. Fortællestilen er både nøgternt beskrivende, når det handler om optakten til kampene og frontens udvikling, samt i førsteperson, når historien fortælles inde fra kampvognen. De mundtlige beretninger kan være præget af huller i erindringen, forkerte opfattelser af det, der virkelig skete og andet, som kan betragtes som kritisk. Det skal man holde sig for øje. Ikke desto mindre fungerer fortællingen og er et vægtigt supplement til de mere populære skildringer, som man for eksempel oplever i film som ”Fury” eller serien ”Band of Brothers”.
Adam Makos: Spearhead. Forlaget Ballantine Books, NY. 393 sider; Illustreret; 300 kr. (iflg saxo.com)
