Den unge enevældes hær var iklædt lysegrå kjoler. I 1711 bestemtes, at hæren skulle have røde kjoler, en farve, der blev bibeholdt til 1848.
Regimentscheferne havde i hovedparten af perioden stor indflydelse på deres regiments uniformer. Alle ændringer skulle dog i princippet godkendes af kongen og Generalkommissariet, men der kendes imidlertid adskillige eksempler på, at cheferne uden tilladelse gennemførte indkøb af materialer, som ville forandre uniformernes udseende så 1745 fastslog en kongelig resolution, ”at alle infanteriregimenter skulle være ens munderet mht. snit.
1756 blev der godkendt nye uniformer for den danske hær, men efterhånden som disse uniformer blev anlagt, opstod dog betydelige forskelle mellem de enkelte regimenter.
I 1758 blev den danske hærs regimenter derfor bedt om at indsende tegninger af deres uniformer så Kong Frederik 5. kunne danne sig et overblik. Tegningerne viste, at der var behov for opstramning på området, så hæren kunne fremstå med et mere ensartet præg. Kongen udstede derfor bestemmelser om Hærens uniformering:
Ved de hvervede regimenter skulle kjolerne fremover udstyres med rabatter i kendingsfarven, ærmeopslagene skulle være åbne/opslidsede, og endelog skulle kjoleforet være i kendingsfarven.
Ved de nationale regimenter skulle kjolen være uden rabatter, men frem over skulle de have krave på kjolen samt runde lukkede ærmeopslag i kendingsfarven
