I årene efter syvårskrigen begyndte man rundt om i de europæiske armeer at oprette lette afdelinger allerede i fredstid. Da de var kommet til at spille en stor rolle i den nordamerikanske frihedskrig, fandtes de omkring 1780èrne i næsten alle hære. 1784 overtog den 16 årige kronprins Frederik regeringsmagten og da Gustav III af Sverige var begyndt at opruste stærkt ved den norske grænse, nedsatte kronprinsen en kommission der skulle komme med forslag til forbedring af hæren. I spidsen for denne stod hans onkel prins Carl af Hessen, der var en energisk og indsigtsfuld officer, som interesserede sig meget for den lette tjeneste. Et af de første resultater af kommissionens arbejde var oprettelsen af Jægerkorpsene i Sjælland og Holsten. I første omgang blev det til et kompagni på 100 mand plus befalingsmænd og officerer.
Som den første chef blev udnævnt major i infanteriet kammerherre Andreas Undall. Han var født i Norge og da han kom til Helsingør på Kronborg, hvor det sjællandske Jægerkorpset blev stationeret, gik hans lille søn i norsk nationaldragt og den kom til at danne model for jægernes uniformer, der kom til at bestå af en grøn kjole, under denne bar jægerne en gul vest og gule bukser, på hovedet en opkrammet hat med hvid pon pon med grøn spids, på benene lange støvler istedet for infanteriets forhadte korte støvler. Jægerne som jo skulle våge om natten fik i stedet for telte udleveret et regnslag. De havde udleveret riffel og hirchfænger og trekantet bajonet. Mandskabet var hvervet og skulle bekende sig til en af de tre trosretninger: Lutheranere, de reformerte og katolicismen. Det var udvalgt personel, idet kongen bestemte at man skulle være dansk statsborger, “have et godt ydre”, som det hed, “synes at have genie”, det skulle dokumenters med attester at man var ustraffet, hvilket var usædvanligt, man så gerne at de udvalgte havde kendskab til skovvæsen eller var jægere, i hvertfald skulle de kunne skyde godt.
Med oprettelsen af Jægerkorpsene lagdes grundstenen til det senere forstvæsen, idet jægerne blev lovet stillinger i forstvæsenet efter endt tjeneste. Således hjemsendtes jægerne også med deres mundering, hvilket betyder at der idag ikke er jægeruniformer på Tøjhusmuseet.
Det er sjællandske Jægerkorps, eller 2. Jægerkorps som det nuværende Jægerkorps har afdelingsmærke fra og ligeledes dets glorværdige historie. Gennem de træfninger de deltog i, slaget på reden 1801, hvor Jægerkorpset dog ikke var ombord og kæmpede, men var posteret langs Øresunds kyst. Herunder led Korpset et enkelt tab af menneskeliv. I 1848 og 1864 kæmpede Korpset, som der står “tappert og med store tab”. Dog må det konstateres at Jægerkorpset ikke blev anvendt til den type kamp det var oprettet til, Korpset blev da også under 64- krigen ændret til 18. bataljon. Dog fortæller historien at de var anderledes: Kampen ved Oversø den 24. april 1848, her lykkedes det Jægerkorpset med 200 mand at sinke prøjsernes fremmarch med 5000 mand mod Flensborg så meget at styrken gik i stå og nåede ikke frem i tide. Jægerne blev dog overmandet og general Wrangel ville se den ældste ansvarlige officer, som havde være årsag til dette. Generalen udtrykte stor anerkendelse og overrakte kaptajn Scharffenberg, der var mødt istedet for chefen, som var faldet, sin sabel. Korpset fik opgaven at blive tilbage i stillingerne under stormen på Dybbøl den 18. april 1864. De sikrede en sikker tilbagetrækning over Alssund til Als.
18. bataljon endte med at blive nedlagt som nærforsvarsbataljon i 1953, men det historie lever videre i dagens Jægerkorps som tog sit navn efter 18 Bataljon, da det blev oprettet i 1961.
