I sidste halvdel af 1700-tallet havde neutralitetspolitikken skabt baggrunden for den florissante handelsperiode. Under Napoleonskrigene blev den i stedet årsagen til den alvorligste udenrigspolitiske situation, Danmark havde stået i siden afslutningen af Den Store Nordiske Krig i 1720.
Især England følte sig under Napoleonskrigene udfordret af, at Danmark med sin frie søfart og handel med de forskellige krigsførende magter både direkte og indirekte tjente fjendtlige landes interesser, og situationen blev drastisk forværret, da den russiske zar og Napoleon ved årsskiftet 1800-1801 gik sammen om en fastlandsspærring, der lukkede samtlige havne på kontinentet for England. Med sin strategiske beliggenhed mellem Nord- og Østersøen blev Danmark uundgåeligt inddraget i stormagtskonflikterne. Selv om regeringen hverken kunne eller ville,måtte den vælge side til fordel for Rusland, der hidtil havde sikret Norges forbliven under Danmark, men når som helst kunne imødekomme gamle og fortsat meget stærke svenske krav på Norge.
Følgen var Slaget på Københavns Red i 1801, en slags loyalitetsdemonstration i forhold til Rusland, men et slag, Danmark trods den uventet stædige modstand mod den engelske overmagt var dømt til at tabe. Ganske vist lykkedes det på papiret Danmark at fastholde neutralitetspolitikken, men kun pga. en midlertidig fredsslutning mellem stormagterne; i realiteten var der blot tale om en udsættelse. I 1807 indførte Frankrig på ny en fastlandsspærring over for England, som herefter forlangte, at Danmark skulle alliere sig med England eller udlevere sin flåde. Det ville indebære krig mod Frankrig, hvis hære befandt sig på grænsen til Holsten og Slesvig, helstatens sydgrænse, og dermed var svaret på forhånd givet. I september gik engelske tropper i land i Nordsjælland og rykkede ind mod hovedstaden, som herefter blev udsat for et intensivt bombardement, der varede tre nætter. Det kostede omkring 200 civile borgere og 3-400 militære livet og lagde flere hundrede ejendomme i grus. På borgernes indstændige bøn gav regeringen op, og englænderne forlod den ødelagte by med den intakte flåde på slæb – bortset fra to linjeskibe, som var ude på opgaver, og hvoraf det ene året efter blev sænket af englænderne ud for Sjællands Odde. Blandt de faldne var den purunge helt fra 1801, Peter Willemoes.
Herefter var alliancen med Napoleons Frankrig en nødvendighed, selv om Frankrig med sin fastlandsspærring samtidig havde lammet den handel, Danmark ellers havde levet af. Mange handelshuse gik fallit, fattigdom og arbejdsløshed bredte sig, og i 1813 var statsbankerotten en kendsgerning. Det kunne næppe blive værre, men blev det så alligevel året efter, da det under Wienerkongressen blev klart, at englænderne sammen med den nye alliancepartner Rusland støttede Sveriges krav på Norge. Den 400-årige union mellem Danmark og Norge – 400-årsnatten, som nordmændene kalder den – var et afsluttet kapitel.
Den danske Hær i Napoleonstiden 1801-1814
Landeværnet i Napoleonstiden 1801-1814
2. Auxiliærkorps
Den danske flåde i Napoleonstiden 1801-1814
ARTIKLER
Danish Infantry of the Line and Light Infantry 1803-14 & Danish & Norwegian Cavalry 1803 – 1814 – The Perry Achievement
Danish & Norwegian Cavalry & Artillery 1803-1814 – Part 1
Danish & Norwegian Cavalry & Artillery 1803-1814 – Part 2
Danish Infantry of the Line and Light Infantry 1803 – 1814. Part 1
Danish Infantry of the Line and Light Infantry 1803 – 1814. Part 2
Danish Infantry of the Line and Light Infantry 1803 – 1814. Part 3
