Af Henrik Denman
Spioner – både dem fra romanerne og fra det virkelige liv – lever ofte et liv, hvor svig, løgne og skyggesider spiller en væsentlig del af deres livsforløb. Det gælder også den danske spion Vera Schalburg, der bedrev sin efterretningstilværelse under Anden Verdenskrig. Selv om hendes navn er bekendt for militærhistorikere og folk med interesse for den sidste verdenskrig, er hendes liv og virke ikke beskrevet i en selvstændig bog. At hun tillige var søster til den berygtede danske nazist Christian Frederik Schalburg, øger kun interessen for hendes liv og spionagearbejde.
Vera Schalburg som hun så ud kort efter den udmattende rejse og arrestation i Portgordon i Skotland den 30. september 1940. Ill. fra bogen.
Journalisten Kirstine Kloster Andersen retter med sin bog ”Spurven. Den dramatiske historie om spionen Vera Schalburg” op på dette. Hun fortæller om Vera Schalburgs fødsel i zartidens Rusland, som hendes far var flyttet til fra Nyborg, og om flugten til Danmark efter revolutionen i 1917. Hun levede et tumultarisk ungdoms- og voksenliv indtil hun blev hvervet af Abwehr. I september 1940 blev tre tyske spioner, to mænd og Vera Schalburg, sendt til den skotske kyst med den opgave at infiltrere centrale politikere i London. De blev taget til fange, de to mænd blev hængt, mens hun overlevede og gik i tjeneste for den britiske efterretningstjeneste MI5.
Forfatteren skriver i sit forord, at hendes opgave har været tosidet – at beskrive Vera Schalburgs fascinerende og dramatiske livsforløb og at finde svar på flere ubesvarede spørgsmål. Et af de helt afgørende spørgsmål er, hvad der blev af spionen med kaldenavnet Spurven efter krigen.
Det er Kirstine Kloster Andersens fortjeneste at få gjort op med mange af myterne omkring Vera Schalburg. Det har krævet en omfattende research i danske og europæiske arkiver. Det har helt sikkert været et arbejde brolagt med forviklinger og blindspor.
Beretningen om Vera Schalburgs livsforløb er elementært spændende. Fortællingen fænger. Svagheden ved bogen er i nogen udstrækning dens metode i præsentationen af stoffet. Med sin baggrund som journalist bruger forfatteren mange sider og meget energi på at fortælle om sin jagt på nye oplysninger og nagelfast viden. Den metode er populær i dag. Et eksempel er tv-journalisten Mette Frisk. Men den detaljerede beskrivelse af journalistens jagt på ny viden er ikke nødvendig, for historien om Vera Schalburg er i sig selv en godt fortalt og spændende beretning. Det er til gengæld begrænset, hvor meget nyt hun fremlægger, hvis man i forvejen kender til historikeren Mikkel Kirkebæks bog om Christian Frederik Schalburg fra 2008.
Nyt er det imidlertid, at Kirstine Kloster Andersen med konkrete beviser fastslår, at Vera Schalburg døde af lungebetændelse på et hospital i Hamburg i februar 1946.
Kirstine Kloster Andersen: Spurven. Den dramatiske historie om spionen Vera Schalburg. Forlaget Storyhouse2018. 404 sider. Illustreret. 299,95 kr.
