Af Simon Bering Papousek
Ny bog om den nazistiske propaganda og selvforståelse på frimærker anbefales på det varmeste.
Ifølge Aristoteles vil ”folk kun overbevises, når de præsenteres for et logisk budskab, som berører dem emotionelt, fra nogen, de opfatter som troværdige” (se side 12). Således præsenterer den norske historiker Kim Hjardar begrebet propaganda og hvorledes dette har været benyttet gennem tiden. Hjardars bog Hilsen fra Hitler beskriver, hvordan den nazistiske propaganda og selvforståelse kom til udtryk på de små mærker, som er genstand for megen spot og spe, men også fascination, nemlig: Frimærker. Her vil læseren, som absolut ikke gider frimærkesamlinger og firblokark og førsteudgivelser nok bladre videre til næste artikel. Men her skal indledningsvist lyde en anbefaling til at give denne bog (og anmeldelse!) en chance. Uanset om man er filatelist eller forholder sig passiv til frimærker, så er denne bog en ret god og ny måde at anskue og forstå Det Tredje Rige på.
Motiverne på nazisternes frimærker var ofte portrætter af Det Tredje Riges stærke mænd, men også bygningsværker portrætteredes. Illustration: Arpin Philately
Bogen er disponeret således, at det nazistiske regimes historie fortælles kronologisk, fra den spæde start i Ølhaller og ved optøjer, til den langt mere strømlinet og stramt disciplineret orden gennem 1930’erne, og helt frem til den absolutte afslutning i Berlin i 1945. Fra magtovertagelsen i 1933 og frem til regimets kollaps 12 år senere, akkompagneres af frimærker.
De første mærker blev trykt som led i politisk sammenhæng, som en art klistermærke eller sticker, der kunne erhverves og sættes på sit brev for at vise sin støtte, både som politisk engageret vælger og økonomisk. Det naturlige højdepunkt kom i 1933. Da nazisterne fejede først den politiske modstand til side, dernæst den folkelige, blev mærkerne mere genkendelige som frimærker som de fleste kender dem. De kom i forskellige størrelser, værdier og farver. Motiverne var enten portrætter af Det Tredje Riges stærke mænd, men også bygningsværker portrætteredes, ligesom soldater der strides i kugleregn med håndgranater i næverne eller mere sofistikeret opadgående svastika-sole over borge og det stolte Tyskland. Den får på alle tangenter.
Bogen er ikke kun baseret på frimærkernes kunstneriske udførelse, udvikling og udseende, herunder de respektive kunstneres/gravørers baggrund. Andre dele i den nazistiske propagandamaskine bliver også beskrevet – plakatkunst, film, arkitektur og andre elementer, hvor den nazistiske idealverden kunne komme til udryk får plads i denne meget velskrevede og godt illustrerede bog. Det er en meget god måde at fortælle om den del af historien på, uden at det går hen og bliver en bog om antallet af hakker, stempler og andet, som er nogle af filatelistens fixpunkter. Der bliver endda plads til et ret spøjst kapitel om modpropaganda. Her iværksatte engelske og amerikanske frimærketrykkere og –kunstnere falske frimærker, med skjulte motiver og beskeder i frimærker, der umiddelbart så originale ud. Her fortælles også om en større operation fra de allieredes side – Operation Cornflakes. En af indsatserne i den operation var at bombe et posttog og efterfølgende dumpe 98.000 breve med propagandistisk indhold ned omkring toget. Hensigten var, at det tyske postvæsen efterfølgende ville samle alle disse breve op og sørge for at de blev fordelt i riget. Det ville ikke kun tildele postvæsenet en fuldstændig nyttesløs opgave, men også at få modtagerne af brevene til at tænke over indholdet. En på flere måder ret uskadelig krigsførelse. Hvis man altså ser bort fra posttogets ofre.
Hilsen fra Hitler er en anderledes fortælling om Det Tredje Rige og fungerer fint som supplement til andre bøger om den side af regimet og krigen, som eksempelvis Ander Rydell’s Bogtyvene (Informations Forlag, 2015). Den anbefales hermed på det varmeste.
Kim Hjardar. Hilsen fra Hitler. Frimærker som propaganda i Det Tredje Rige. Forlaget Turbine. 2019. 252 sider. Rigt illustreret. Pris: 300 kr.
