Stort værk belyser historien om den tyske besættelsesmagts forsvarsanlæg i Nordjylland i årene 1940-45.
Af Henrik Denman
Under Anden Verdenskrig blev kysterne i Nordjylland befæstet af Tyskland, og rester af de tyske befæstningsanlæg har været en del af det danske kystbillede siden krigen. Atlantvolden hed det i tysk propaganda om de forsvarsværker, Hitler fik bygget fra Sydfrankrig til Nordnorge.
En 17 cm-kanon fotograferet ved Hanstholm i sommeren 1943. Foto: Walther Frentz. Ill. fra bogen.
Der er skrevet mange gode bøger om Atlantvolden, også på dansk, men et nyt, stort værk med titlen ”Atlantvolden i Nordjylland” giver en tiltrængt, nyttig og samlet beskrivelse af de forsvarsværker langs Nordjyllands kyster, som den tyske besættelsesmagt lod bygge i årene 1940-45 for at forhindre en allieret invasion.
Mange af de nordjyske bunkere er siden slutningen af 1970’erne blevet åbnet for offentligheden. I Nordjylland har tre museer – Nordjyllands Kystmuseum (Bangsbo Fort), Vendsyssel Historiske Museum (Bunkermuseet Hirtshals) og Vendsyssel Kystmuseum (Bunkermuseet Hirtshals) – i en lang årrække arbejdet med Atlantvolden og dens historie, og der er åbnet en række museumsafdelinger med henblik på at formidle den del af historien. Sammen med Aalborg Universitet har de udviklet et fælles projekt med titlen ”Atlantvolden i Nordjylland”, som er muliggjort med økonomisk støtte fra Velux Fonden.
Et af resultaterne af arbejdet er offentliggørelsen det nye værk, som omfatter to bind. Værket er skrevet af Jens Andersen, Chrestina Dahl, Henrik Gjøde Nielsen og Knud Knudsen.
Bind 1 har undertitlen ”Hitlers krig og befæstningen af Nordjylland” og beskæftiger sig med den militære side af Atlantvoldens udvikling 1940-45. Bind 2 bærer undertitlen ”Mennesker og efterliv” og inddrager flere forskellige vinkler, dog i et overvejende nationalt perspektiv, selv om den internationale problematik også indgår. Her ser forfatterne på det danske forsvars brug af befæstningsanlæggene efter 1945. Man kan læse om temaer som de arbejdere, der byggede bunkerne, om forholdet mellem civilbefolkningen og den tyske militærmagt, og de tyske bunkeres skæbne i tiden efter 1945.
Værket er fornemt illustreret med et righoldigt udvalg af samtidige fotos af de nordjyske stillinger, kort og 3D-tegninger af bunkere. Hertil kommer nutidige fotos af Allan Ekström og Klaus Madsen.
Forsvaret af Nordjylland
I værket fremlægger forfatterne et væld af detaljer og ny indsigt i, hvordan de tyske bunkere blev opført, og hvilke planer og strategier der lå bag. Nordjyllands betydning for den tyske offensiv stod allerede klar ved besættelsen af Danmark og Norge – operation Weserübung -, hvor det gjaldt om så hurtigt som muligt at nå frem til Aalborg og Nordjyllands kyster for at sikre dem mod allierede modangreb.
Foruden fotografier indeholder bogen flere kort og 3-D tegninger. Her en perspektivtegning af en bunker med 38 cm-kanon. Tegning: Wim van der Velden. Ill. fra bogen
Det forsvar, som de tyske infanterister indrettede ved kysten, var ifølge forfatteren til Bind 1, museumsinspektør Jens Andersen fra Bunkermuseum Hanstholm, helt sikkert improviseret. Hurtigt begyndte planlægningen dog af, hvordan de nyerobrede områder skulle sikres mod allierede modangreb, og allerede den 17. april 1940 var en samlet plan for et kystartilleri klar med stillinger i Skagen, Frederikshavn, Læsø og Hals.
I slutningen af august 1940 begyndte tyskerne imidlertid at demontere de opstillede kanoner og flytte dem sydpå, da den strategiske situation i Europa var ændret drastisk. Centralt i planlægningen stod flyvepladserne ved Aalborg. Jens Andersen konstaterer, at meget materiale om anlægningen af flyvepladserne er destrueret, og det i dag først og fremmest er muligt at få størst indblik i, hvordan søflyvepladserne blev planlagt.
I sensommeren syntes det tyske kystforsvar i Nordjylland stort set at have fundet sit endelige leje. I marinens overkommando i Berlin havde man imidlertid store planer, og snart efter gik et byggeri af hidtil usete dimensioner i gang. På Hitlers ordre skulle der opstilles kanoner til spærring af indsejlingen af Skagerak.
Kyststillingerne
Bogen bevæger sig fint fra at redegøre om de store linjer i krigens udvikling og den tyske overkommendos ønsker til at zoome ind på opførelsen af de enkelte kyststillinger. I detaljer fortæller og viser bogen således om opførelsen af et tungt batteri ved Hanstholm. Dets hovedelement var fire store kanonbunkere med 38 cm-kanoner. Det blev dog aldrig affyret i kamp.
I foråret 1942 lagde tyskerne nye planer for Vestvolden, så stillingen kunne modstå bombardementer fra både søen og luften. Det nye byggeri langs kysten bestod af solide, standardiserede betonanlæg. Bogen følger både de tyske ændringer i synet på truslen mod Nordjylland fra allieret side og redegør grundigt for opførelsen af de nye anlæg. De fleste bunkere blev bygget som ”Regelbau”, en form for typehus-bunkere.
Man læser med stor interesse om de nye planer for forsvaret af Vesteuropas kyster, som Hitler fremlagde i november 1943. Dette forsvar skulle styrkes kraftigt. Nok forventede Hitler, at det allierede hovedangreb ville komme i Nordfrankrig, men han forventede også angreb på andre fronter, herunder Danmark.
Rommel på inspektion
Den øverstkommanderende i Danmark, general v. Hanneken, udstedte ordre om, at der skulle bygges en forsvarsstilling bag kysten, ”2. Stilling”. Den skulle standse allierede styrker, som var brudt gennem kystforsvaret. Kort tid efter, i december, kom feltmarskal Erwin Rommel på inspektionsbesøg i Danmark. Den berømte general, kendt som ”Ørkenræven” fra kampene i Nordafrika, skulle med sin stab inspicere tilstanden af befæstningsanlæggene og udarbejde forslag til, hvordan forsvarskampen skulle føres.
Rommels inspektion i Hanstholm den 7. december 1943. I midten Rommel og hans flåderådgiver, viceadmiral Friedrich Ruge, mellem dem general v. Hanneken og til højre kommandanten i Hanstholm, orlogskaptajn Dietrich Knippenberg. Bunkermuseum Hanstholm. Ill. fra bogen.
Rommel drog vidtrækkende konklusioner af sin inspektion, og han ønskede et brud med det hidtidige forsvarskoncept. Han ønskede at slå fjenden tilbage under selve landgangsforsøget, helst allerede inden fjenden nåede i land. Derfor skulle terrænet bag kysten udbygges til en fem-otte km dyb fæstningsstribe, som skulle rumme alle kystforsvarsdivisionernes enheder og omgives med omfattende minefelter.
Styrkelsen af befæstningen af Nordjylland fulgte i en vis udstrækning disse retningslinjer gennem 1944. Trods de store tilbageslag for Tyskland fortsatte den tyske marine med at lægge planer om at forstærke det nordjyske kystforsvar ind i 1945.
Det nye værk om Atlantvolden giver rig lejlighed til fordybelse for enhver med interesse for Anden Verdenskrig og særligt Danmarks rolle i de tyske krigsplaner grundet landets placering. På fornem vis fører forfatterne sideløbende læserne frem i verdenskriges udvikling og i de tyske stillinger langs den nordjyske kyst i takt med, at behovet for dem og kravene til dem ændredes. Det er en forbilledlig forskningsindsats og en meget vellykket formidling.
Jens Andersen m.fl.: Atlantvolden i Nordjylland. Udgivet af Museum Thy. Bind 1 og 2. 320 og 280 sider. Samlet pris 499 kr.
