Boganmeldelse af Simon Papousek
Ny bog fortæller, hvordan USA undervurderede den japanske kampkraft og –evne på de mange forskellige krigsskuepladser i Stillehavet.
Forfatteren Thomas McKelvey tager udgangspunkt i en række interviews, han har foretaget over en årrække med amerikanske veteraner fra krigen i Stillehavet under Anden Verdenskrig.
Historien om Japans angreb på den amerikanske flåde i Pearl Harbor er velkendt, ligesom den efterfølgende island-hopping, som amerikanerne gennemførte de efterfølgende år for at nå inden for rækkevidde af de japanske øgrupper.
I Will Run Wild omhandler de amerikanske piloter, som drog i krig for at slå japanerne tilbage, og ”make the bastards pay”, (s. 13) som for en af hovedpersonerne i bogen var hans edsvorne formål med indsatsen.
Indledningen udspiller sig i tiden op og under angrebet på Pearl Harbor. Den uforberedte amerikanske flåde og flyvevåben samt den sammenbidte, men forgæves modstand som blev ydet, sætter tonen an til fortællingen. Titlen ”I will run wild – ” tilskrives den japanske Admiral Yamamoto og som tilføjelse: ” – for six months. After that, I can promise nothing” (s. 11).
Det japanske jagerfly kendt som ZERO-jageren var et af datidens mest sofistikerede jagerfly
Der var fra Japans side dermed lagt op til hidsige angreb og en vedholdende offensiv, der skulle nedkæmpe og begrænse den amerikanske flådes handlemuligheder i Stillehavet. Men altså vurderet til kun at være effektiv i et halvt år.
Efter indledningen følger et kapitel, som beskriver selve baggrunden for Japans ekspansionsiver i Stillehavsregionen. Den japanske flåde havde vist sig særdeles stærk – både i materiel, uddannelse og ledelse – i krigen mod Rusland i starten af 1900-tallet, og blev en endnu stærkere militærmagt op gennem 1930’erne. Men Japans grundlæggende problem med naturressourcer betød, at kejserriget måtte ekspandere.
Krigen i Kina i sidste halvdel af 1930’erne og Japans erobringer af de gamle kolonimagters territorier efterfølgende, skal både ses i et politisk lys såvel som i et lys af ren og skær nødvendighed for at skaffe riget de ressourcer, det havde behov for, for at kunne opretholde sit militær og samfund. USA’s embargo mod Japan efter deres invasioner i Fjernøsten betød tilmed, at Japan var tvunget til en krig mod USA.
Militær magt
Japans problem blev dog ifølge forfatteren, at i modsætning til den amerikanske overordnede militære ledelse led japanerne under, at flåde og hær var adskilt og gennemsyret af mindreværdskomplekser og jalousi. Hvis ikke begge parter kunne blive enige om gennemførelsen af en operation, blev den simpelthen skrinlagt eller udskudt. Forfatteren konkluderer således: ”There was never an overall commander with authority over both services who could enforce cooperation, as was established in American theater commands”. (s. 37)
At Japan desuden havde brændstofforsyning til 18 måneders krigsførelse og resten af samfundet havde ressourcer til to års krig, gjorde ikke oddsene bedre til Japans fordel. Angrebet på USA skulle derfor være effektiv og udført med så voldsom kraft, at det ikke ville kunne mobilisere i tide til at slå igen.
Ikke desto mindre undervurderede amerikanerne den japanske kampkraft og –evne, og det japanske jagerfly kendt som ZERO-jageren var et af datidens mest sofistikerede jagerfly. Og som med Tysklands overlegne erobring af det meste af Europa fra 1938 og frem til standsningen uden for Moskva i 1941, skulle Japan også vise sig særdeles effektiv på slagmarken til lands.
Bogen er disponeret kronologisk, således at angrebet på Pearl Harbor bliver fortællingens begyndelse. Dernæst følger de forskellige krigsskuepladser i Stillehavet – Wake Island, Filippinerne og så fremdeles – hvor kampenes veteraner og deres historier og erindringer bliver de naturlige protagonister. Bogen kommer også forbi englændernes mislykkede forsvar af Singapore og etableringen af The Flying Tigers i Kina.
Bogen er primært fortalt ud fra amerikanske oplevelser og med en ditto synsvinkel. Enkelte steder optræder der japanske fortællere, men det er amerikanerne der er i fokus, og deres luftvåbens opgaver og missioner i Stillehavet, der er omdrejningspunktet.
Bogens kapitler savner efter min vurdering en undertitel i form af tid og sted. Læseren skal derimod ind i kapitlet for at finde ud af, hvor og hvornår krigen er nået til. Desuden ville en kronologisk oversigt i begyndelsen af bogen samt lidt introducerende tekst og illustration af flytyper, formationer og lignende ligeledes gøre læseoplevelsen en smule venligere.
Bogen fremstår som en fagintern fremstilling, hvor læseren kræves at have noget kendskab til de mange flytyper, der nævnes undervejs. Samlet set fungerer bogen godt, der er en god rytme i den, om end det bliver noget trivielt at læse om de mange luftslag. Enhver med interesse for luftkrigsførelse og for Stillehavet bør kaste et blik på bogen.
Thomas McKelvey: I Will Run Wild. The Pacific War From Pearl Harbor to Midway. Osprey Publishing.
